7. maj. 2024
Af Helle Skram de Fries

Dansen stoppede brat for Sonny Fredie Pedersens dansepartner: Nu tager datteren over

Jeanne Aunel.
Jeanne Aunel.
Foto: Lars Schou/DR.
Dans fyldte alt for Jeanne Aunel da hun i sin barn- og ungdom dansede sig i verdenseliten, og nu er næste generation på vej.

Dans, dans, dans. Det var det, der fyldte næsten alt for Jeanne Aunel, da hun som barn og ung var dansepartner med Sonny Fredie Pedersen.

Parret vandt stort set alt, hvad der var værd at vinde – også et søskendelignende forhold, der også betød, at de kunne blive sure på hinanden.

Jeanne Aunel og Sonny Fredie Pedersen.
Jeanne Aunel og Sonny Fredie Pedersen.
Foto: Lars Schou/DR.

Men selv i dag, hvor de begge er 37, betragter de hinanden som søskende.

Sonny Fredie Pedersen har holdt fast i dansen og har International Dance Academy i Los Angeles.

De seneste to sæsoner har han været dommer i "Vild med dans".

Sonny Fredie Pedersen.
Sonny Fredie Pedersen.
Foto: Hanne Juul

Stoppede brat

For Jeanne Aunel stoppede dansen brat.

- Jeg stoppede med at danse, da jeg blev gravid første gang, fortæller den tidligere mesterdanser, der sammen med sin forlovede, Nicholas, har datteren Filippa på fem og sønnen Oliver på tre.

Jeanne Aunels børn, Filippa og Oliver.
Jeanne Aunels børn, Filippa og Oliver.
Foto: Privat

I dokumentaren ”Ingen slinger i valsen – 25 år efter”, hvor første afsnit blev sendt 5. maj, fortæller Jeanne, hvordan hun elskede at danse på Fredie Pedersens danseskole, der nærmest var hendes andet hjem.

Jeanne Aunel.
Jeanne Aunel.
Foto: Morten Krüger/DR.

De stærkt kritiske røster af Mickey Fredie Pedersens træningsmetoder efter dokumentaren i 1998 ”Ingen slinger i valsen”, påvirkede hende ikke.

Ingen betænkeligheder

Træningen var hård, men Jeanne trivedes fint med det og havde en sjov tid.

Derfor har hun heller ingen betænkeligheder ved at lade datteren Filippa starte på den danseskole på Amagerbrogade, der gav hende selv så mange skønne oplevelser.

Jeanne Aunels datter Filippa.
Jeanne Aunels datter Filippa.
Foto: Privat

- Filippa er lige startet på Fredie Pedersens danseskole. Jeg kunne godt finde på også selv at starte igen.

- Det gør mig glad at danse – og i det hele taget af at bevæge mig, fortæller Jeanne Aunel til BILLED-BLADET.

Til daglig arbejder hun med marketing som Head of Creative hos Bellagroup.

Jeanne Aunel.
Jeanne Aunel.
Foto: Morten Krüger/DR.

Afsnit 2 af ”Ingen slinger i valsen – 25 år efter” sendes 12. maj på DR 1. Begge afsnit kan ses på dr.dk.

Læs mere om: