27. feb. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Mindesamvær efter begravelsen: Lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg bød på overraskende sidste hilsen til vennerne

Lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg og grev Christian Lerche-Lerchenborg
Lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg og grev Christian Lerche-Lerchenborg
Foto: Hanne Juul
Lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg, der blev 93 år, blev for nylig begravet fra Årby Kirke, og efterfølgende var der mindesamvær for familie og venner på Lerchenborg.

Familie og venner samledes for at tage afsked med lensgreve Christian Lerche-Lerchenborg til begravelsen i Årby Kirke.

Efter den kirkelige højtidelighed for lensgreven, der blev 93 år og havde et fantastisk liv, var der mindesamvær på Lerchenborg nær Årby Kirke.

Løftede sløret for festlig overraskelse

Lige inden man bar lensgrevens kiste ud af Årby Kirke, havde lensgrevens søn grev Christian Lerche-Lerchenborg noget at sige.

Greven inviterede alle til mindesamvær på Lerchenborg, og i den forbindelse løftede han sløret for, at der efter hans fars ønske ville blive budt på noget af en overraskelse ved slottet klokken 18.00.

Da mørket var faldet på, viste det sig, at lensgrevens sidste hilsen var et stort festfyrværkeri i slotshaven.

Læs mere om: