14. apr. 2011
Af af Thomas Flindt

Casper Christensen fester igennem efter bruddet

Casper Christensen sammen med Isabel Friis-Mikkelsen
Casper Christensen sammen med Isabel Friis-Mikkelsen.
Foto: Claus Poulsen
Efter bruddet med Iben Hjejle udnytter Casper singlelivet og fester igennem.

De var et af de meste kendte par i landet. Nu er de gået hver til sit efter otte års forhold. Huset er solgt, Iben er flyttet ind hos en veninde, mens Casper bor i en hemmelig lejlighed.

Men tiden efter bruddet synes ikke at have været så hård for Casper Christensen. Han har nemlig givet den gas i det københavnske natteliv.

- Jamen, jeg giver den da gas i øjeblikket. Mit og Ibens hus i Værløse er blevet solgt, og vi bor nu hver for sig København. Det benytter jeg da selvfølgelig til at feste igennem. Det, tror jeg, de fleste vil synes, er ganske naturligt, når man pludselig efter otte års parforhold igen lever en slags singleliv, siger Casper Christensen til Se og Hør.

Ugebladet skriver, at Casper i weekenden brugte både fredag og lørdag nat på Remees natklub Zen. Han var i godt selskab med blandt andre Lars Hjortshøj, rapperen L.O.C. og Jarl Friis-Mikkelsens datter, Isabel - en pige, han synes godt om.

- Isabel ser jo pissegodt ud, og jeg holder rigtig meget af hende. Det er jeg ikke bleg for at vise, når vi er i byen sammen, og jeg er en type, som meget gerne flirter og krammer, erkender Casper, og afviser samtidig al snak om en affære: Nej, Isabel og jeg har ikke en affære, hvis det er det, du tænker på, slår han fast over for Se og Hør.

Læs mere om: