Sussi: Leo er i bedring efter hoftebrud
Det er som om, at duoen Sussi og Leo på mange måder har svært ved at fungere, når den ene mangler, men lige nu må Sussi altså klare sig uden sin elskede Leo.
Leo pådrog sig nemlig et slemt hoftebrud, da han torsdag faldt fra en stige og landede lige på sin ene hofte.
Leo er ellers ikke sådan én, der besøger sin læge alt for ofte, men denne gang var det altså nødvendigt.
LÆS MERE: Sussi og Leo: Det virker rigtigt at gøre tingene sammen
Guitarist spiller for Leo
- Leo er ikke den pylrede type, men han kunne overhovedet ikke støtte på benet, og så sagde han, at vi skulle køre til vagtlæge, siger Sussi til BILLED-BLADET.
Hun er søndag taget alene til Sønderborg for at optræde sammen med guitaristen Allan Vester Lassen, der spiller i stedet for Leo.
I første omgang var Leo noget mat på sit sengeleje, og han har sovet meget efter indlæggelsen, men er i bedring nu på hospitalet.
Leo skal genoptrænes
- Leo ringede søndag morgen og virkede kvik. Han havde været oppe at gå og var i strålende humør, siger Sussi.
Når Leo bliver udskrevet, står den på genoptræning, og den har Sussi i sinde at hjælpe sin mand godt i gang med.
For ti år siden forstuvede han nemlig højre fod, hvilket tog ham seks år at komme over, og det vil Leo gerne undgå denne gang.