20. sep. 2023
Af Julie Nolsöe

Rasmus Seebach splitter op med sin bror efter mange års samarbejde: Nu sætter han ord på

Rasmus og Nicolai Seebach
Rasmus og Nicolai Seebach
Foto: Lars H. Laursen
Sanger Rasmus Seebach og hans bror kan ikke længere få deres ellers mangeårige samarbejde til at fungere

Tilbage i 2009 udkom sanger Rasmus Seebach med det ørehængende nummer "Engel", som hurtigt steg til tops på hitlisterne.

Nummeret havde han lavet i samarbejde med sin storebror, Nicolai Seebach, som er sangskriver og producer, og siden har deres parløb resulteret i mange musikalske successer.

Men nu er brødreparret ved at splitte deres fælles virksomhed op mellem sig efter interne uenigheder i foretagendet.

Overfor SE & HØR sætter de to brødre nu ord på konflikten mellem sig, men hvor Nicolai Seebach blot bekræfter, at firmaet er ved at splitte op, så sætter lillebror Rasmus Seebach yderligere ord på sagen:

"Det er rigtigt, at min brors og mit samarbejde er ophørt. Alle, der kender mig, ved, at familie betyder alt for mig. Derfor er jeg rigtig ked af, at Nicolai og jeg ikke har kunnet finde en løsning sammen", lyder det blandt andet fra sangeren til SE & HØR.

Læs mere om: