Lise Rønne og Ulla Essendrop i spidsen for Danmarks Indsamling 2016
Værtsparret Lise Rønne og Ulla Essendrop styrer slagets gang fra Tivolis Koncertsal lørdag d. 6. februar, når indsamlingen, der løber fra den 1. januar, kulminerer i et stort live-show.
Frem mod den 6. februar samler Danmarks 12 største humanitære organisationer og DR ind til 12 konkrete projekter mod fattigdom.
LÆS MERE: Ulla Essendrop: Jeg er taknemmelig for Jimmy
Det er projekter, som blandt andre skal sikre adgang til rent drikkevand i Zambia, give mulighed for behandling af hiv/aids til den fattigste del af befolkningen i DR Congo og forbedre adgangen til mad i Laos’ udsatte bjergprovinser, oplyser DR.
I 2016 er det 10. gang, Danmarks Indsamling holdes. Siden den blev holdt første gang i februar 2007, har danskerne bidraget med mere end 770 millioner kroner, og hjulpet mere end syv millioner mennesker til en bedre tilværelse. I 2015 samlede danskerne over 100 millioner kroner ind under temaet ’Mod uretfærdighed’.
LÆS MERE: Lise Rønne: Livet er for kort til ikke at tage stress alvorligt