3. jan. 2024
Af Majken Munk

Så du Som sunket i jorden om Elisas hjemkomst? Siden har hun taget to livsændrende beslutninger

Elisa fra "Som sunket i jorden"
Elisa fra "Som sunket i jorden"
Foto: Finn Hagemann/ TV 2
I ”Som sunket i jorden” fortæller Elisa, der også var omdrejningspunkt i 2021, om de fem år, hun var forsvundet fra sin familie. Siden programmerne har hun taget meget vigtige beslutninger.

Kristian Bech er vendt tilbage til sagen om Elisa, som han beskæftigede sig med i 2021 i TV 2-programmet ”Som sunket i jorden”.

Dengang havde hun været forsvundet siden 16. april 2018.

I de nye programmer åbner Elisa op om, hvordan hun endte med at tage afstand fra sin familie, og hvordan hendes liv har været i de fem år, hun var ”forsvundet”.

Elisa var nemlig underlagt at trække sig fra sine nærmeste af sin mand. En mand som hun mødte på en datinghjemmeside i 2018, skriver TV 2.

Godt to uger siden deres første besked, tog de på date. Blot to uger efter deres første date blev de gift.

Tre dage senere forsvandt Elisa med sin mand uden at give en lyd fra sig til sine tre børn, eksmand eller sine to søstre.

Hendes mand forklarede hende, at han var i et vidnebeskyttelsesprogram, og at det derfor kunne være farligt, hvis ikke hun fulgte hans regler.

Så det gjorde hun. Undervejs underlagde hun sig alt, hvad han bestemte. Hun blev nedværdiget, forulempet og krænket. Det fastslog en dom i foråret 2023, der sendte hendes mand i fængsel i et år.

Elisa var fire måneder på krisecenter, før hun som nu bor for sig selv og lever et frit liv, hun selv bestemmer over.

Et liv der igen også indebærer hendes tre børn.

Siden de nye programmer blev optaget, er der også et par vigtige ting, der er ændret i Elisas liv.

I 2021 blev hun kendt under navnet Elisa, men hun har for nylig ændret sit navn.

Det bekræfter hun, da hun onsdag medvirkede i ”Go’ morgen Danmark”, hvor det understreges, at hun har valgt at ændre sit navn til Lisa.

Det har hun gjort af sikkerhedshensyn.

I morgen-tv afslører hun også, at der er sket endnu en stor forandring.

For Lisa var det den nye forelskelse, der rev hende væk fra familien.

Men også her, har hun taget en vigtig beslutning.

Lisa er nemlig blevet skilt fra manden, hun havde et forhold til, som udøvede psykisk vold mod hende. Det blev han i foråret 2023 idømt et års fængsel for.

Andel del af ”Som sunket i jorden” om Elisa, der nu hedder Lisa, kan ses på TV 2 den 10. januar.

Læs mere om: