De kan løbe med Vild med dans-sejren
Det er bestemt ikke ligegyldigt hvor eller hvordan man sætter sine penge, hvis man ønsker at tjene på den kommende sæson af ”Vild med dans”.
De tolv dansepar er på plads, men meningerne om hvem der løber med årets vinder-trofæ er mildest talt forskellige.
Hos Danske Spil er man ikke i tvivl – Mads Laudrup og Claudia Rex bliver årets vindere.
- Vi tror rigtig meget på Mads Laudrup og Claudia Rex. Den unge Laudrup er mindst ligeså charmerende som sin far, lyder det sikkert fra oddssætter Jan Trier fra Danske Spil, der tilføjer:
- Mads Laudrup ved desuden, hvor meget træning der skal til for at nå til tops.
Og så gør det bestemt ikke noget, at Mads er partner med smukke Claudia Rex mener Jan Trier.
- Smukke Claudia Rex har hentet topplaceringer de sidste par sæsoner, og Danske Spil er sikre på hun nok skal få lært Mads Laudrup et par dansetrin. Claudia Rexs skønhed vil helt sikkert sikre parret en masse stemmer ikke mindst hos de mandlige seere.
Danske Spil giver odds 5,00 på Mads Laudrup og Claudia Rex som vinder af Vild med dans 2013.
Hos Betsafe giver man dog ikke mange vinder-chancer til Laudrup-parret.
- Laudrup-familien er ikke just kendt for sin rytmiske sans, så vi vælger at forholde os skeptisk til Mads Laudrups chancer, fortæller Betsafes oddssætter, Thomas Holm
Derimod sætter han gerne sine penge på Maria Lucia.
- Feltets kvinder ser stærke ud i år, og Maria Lucia ligner allerede nu det bedste bud på en vinder. Hun er vant til at stå på scenen og har via sin karriere som sanger og musical-stjerne arbejdet intensivt med koreografi og dans, forklarer Thomas Holm og slutter:
- Derudover har TV-seerne jo en gang tidligere vist, at de kan lide hendes udstråling ved at stemme på hende i ”Popstars”.
Både hos Danske Spil og Betsafe er der ikke meget støtte at hente for alderspræsidenten Allan Simonsen.
- Allan Simonsen er helt sikkert en hyggelig fyr, men Danske Spil har dog ikke den store tiltro til feltets alderspræsident. Vi giver pengene 22 gange igen, hvis Allan Simonsen og Sofie Kruuse skulle vinde ”Vild med dans”, siger oddssætter Jan Trier fra Danske Spil.
Hos Betsafe nøjes man med at konstatere, at Allan Simonsen må være på udebane i det populære danseprogram og giver pengene 14 gange igen, hvis han skulle løbe med dansetrofæet.
Hvem vinder Vild med dans 2013 ifølge Danske Spil
Mads Laudrup og Claudia Rex 5
Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen 6
Maria Lucia og Morten Kjeldgaard 6
Mie Skov og Mads Vad 6
Le Gammeltoft og Frederik Nonnemann 9
Thomas Ernst og Malene Østergaard 11
Charlotte Fich og Marc Christensen 11
Claes Bang og Katrine Bonde 12
Uffe Holm og Karina Frimodt 12
Matthias Hundebøll og Mie Moltke 12
Mette Blomsterberg og Michael Olesen 20
Allan Simonsen og Sofie Kruuse 22
Hvem vinder Vild med dans 2013 ifølge Betsafe
Maria Lucia og Morten Kjeldgaard 4.00
Matthias Hundebøll og Mie Moltke 6.00
Le Gammeltoft og Frederik Nonnemann 8.00
Mie Skov og Mads Vad 9.00
Mathilde Norholt og Thomas Evers Poulsen 10.00
Uffe Holm og Karina Frimodt 10.50
Charlotte Fich og Marc Christensen 11.50
Thomas Ernst og Malene Østergaard 11.50
Allan Simonsen og Sofie Kruuse 14.00
Claes Bang og Katrine Bonde 15.00
Mette Blomsterberg og Michael Olesen 20.00
Mads Laudrup og Claudia Rex 20.00
Se vores store flotte ”Vild med dans”-reportage i BILLED-BLADET, der kommer på gaden torsdag den 28. august.