19. apr. 2024
Af Helle Skram de Fries

Forræder-deltager indrømmer: Jeg løj for min familie

Anton Hjejle.
Anton Hjejle.
Foto: Lars H. Laursen
Den 32-årige skuespiller Anton Hjejle måtte lyve for familien, da tv-serien skulle optages.

Han er en af forræderne i den nye sæson af tv-serien ”Forræder” – og Anton Hjejle elsker det.

Det lagde han ikke skjul på, da han onsdag 17. april var i Imperial i København til premieren på filmen ”For Evigt”.

- Det er det fedeste i verden. Jeg var stor fan af første sæson, så jeg håbede bare, de ville ringe og spørge, om jeg ville være med i sæson 2, fortalte han på den røde løber.

Her fulgtes han med Emil Kondrup, der også deltager i "Forræder".

Anton Hjejle (th) og Emil Kondrup.
Anton Hjejle (th) og Emil Kondrup.
Foto: Lars H. Laursen

Nødt til at lyve

- Det er skønt at være forræder og være med til at myrde nogen.

- Det er også sindssygt fedt, det er ude nu, så jeg ikke skal holde det hemmeligt længere, lød det fra Antonm Hjejle.

I en lang periode blev han nødt til at lyve for sin familie.

Anton Hjejle.
Anton Hjejle.
Foto: Kaspar Wenstrup.

- Jeg løj og sagde, jeg skulle i sommerhus. Da jeg senere afslørede løgnen, tog familien det pænt.

- Det var jo også lidt en slags sommerhus – det var bare et slot, forklarede Anton Hjejle med et grin og hentydede til, at optagelserne fandt sted på Hvedholm Slot ved Faaborg.

Læs mere om: