24. okt. 2016
Af af Helle Skram de Fries
Kan du gætte denne ”Vild med dans”-stjerne?
Barndomsbillede af en af "Vild med dans" 2016-deltagerne.
Foto: privat
Han er med i ”Vild med dans” 2016, og på det søde barndomsbillede er han kun ni år gammel.
Kan du gætte, hvem der er på billedet ovenfor? Han er en af de yngre i ”Vild med dans”-feltet, men på barndomsbilledet er han kun ni år og går i 2. klasse. Han er skuespiller og flyttede for nylig fra Jylland til København. Skuespiller Anne Sofie Espersen hjalp ham med at finde en bolig og finde sig tilrette i hovedstaden. Anne Sofie Espersen er selv skuespiller og er vokset op i samme nordjyske by, som ”Vild med dans”-stjernen på billedet. - Billedet er taget på en gård i Frederikshavn til mine forældres bryllup, fortæller ”Vild med dans”-stjernen til BILLED-BLADET.
Hans dansepartner er åleslank med langt lyst hår. Dommerne har rost ham meget for en flot holdning i standarddansene. Han er også god til at spille ishockey. Han er 22 år og som skuespiller mest kendt for sin rolle i TV 2-serien ”Norskov”. Fredag 21. oktober dansede han og dansepartneren slowfox med eventyret ”Den standhaftige tinsoldat” som emne. Han hedder Mathias Käki Jørgensen og danser med Mille Funk, og herunder kan du se hele det søde billede fra Mathias' Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov at bringe.
Mathias Käki Jørgensen og Mille Funk i "Vild med dans" 2016.
Krestine Havemann