Lene Beier er vært i ny sy-dyst på TV 2 Fri
Fingerfærdighed og kreativitet er i højsædet, når Danmarks bedste amatørskrædder skal kåres i TV 2 Fri’s nye store efterårsunderholdning ”Klar, parat, sy!”, der sender for første gang i aften klokken 20.40 på TV 2 Fri.
Lene Beier er værten i programmet, som er den danske udgave af BBC-formatet ”The Great British Sewing Bee”.
Designerne Jesper Høvring og Jette With er dommerne, der skal kåre den bedste amatørskrædder blandt ti deltagere.
Der er otte programmer i alt, og finalen finder sted den 27. november.
I hvert program får de medvirkende to udfordringer: En kreativ og en teknisk.
Dommerne bestemmer, hvem der har klaret opgaverne bedst, og hvem der må forlade symaskinen og programmet.
BILLED-BLADET har været på besøg i sylokalet på Østerbro i København til en snak med Lene, der selv har fået en masse sypige-tip undervejs i programmet og glæder sig til at få mere tid til symaskinen derhjemme.
Læs interviewet i dette nummer af BILLED-BLADET.