Kristel Lisberg sang sig ud af sorgen
- Det har præget min opvækst meget. Mine forældre gik jo helt i sort, og jeg gik tit ind på mit værelse og sang for at holde ud at være i sorgen. Jeg tænker stadig på min bror hver eneste dag - og jeg tænker også på ham, når jeg synger. At synge er den måde, jeg får mine følelser ud på. Min far begyndte at tage mig med ud at synge, og som 14-årig udgav jeg en single - og blev kendt som "den lille pige med den store stemme".
Kristel holder en pause, og øjnene bliver helt våde.
- Det er stadig svært for mig at tale om. Men jeg har talt meget med Simon om det, forklarer Kristel.
Hun bliver igen fattet.
- Jeg kan ikke forestille mig at lave noget som helst andet end at synge. Det er mit kald, og det eneste jeg vil. Jeg vil også rigtig gerne vinde "X Factor", men selv om jeg ryger ud, ændrer det ikke på, at jeg vil synge. Og nu er jeg flyttet til Danmark og satser alt. Jeg har ikke en plan b, og jeg håber, "X Factor" kan blive et springbræt for en karriere i Danmark. Det er vigtigere end at vinde "X Factor".