Den kongelige familie sagde farvel til Peter Zobel
Kongehuset var talstærkt repræsenteret, da erhvervsmanden Peter Zobel fredag den 8. september 2017 skulle bisættes fra Sankt Paul Kirke i København.
Som en af Peter Zobels meget nære venner og jagtkammerater deltog prins Henrik naturligvis i bisættelsen.
Det gjorde også kronprins Frederik og prinsesse Benedikte, der havde følgeskab af prinsesse Benediktes søn, prins Gustav, og hans kæreste, Carina Axelsson.
LÆS MERE: Familiens tårefyldte afsked med Peter Zobel
Også prinsesse Benediktes ældste datter, prinsesse Alexandra af Berleburg, deltog i bisættelsen.
Nær ven forestod bisættelsen
Det er sognepræst Kathrine Lilleør fra Sankt Pauls kirke, som forestod bisættelsen.
Peter Zobel døde søndag den 3. september 2017, 81 år gammel.
Han boede indtil sin død på Bækkeskov Gods nær Tappernøje.