27. apr. 2024
Af Ulrik Ulriksen

Det bliver så spændende: Prinsesse Isabella kan for første gang få en stor hovedrolle

Prinsesse Isabella
Prinsesse Isabella
Foto: Hanne Juul
Der er lagt op til en fuldstændig ekstraordinær udgave af Royal Run med prinsesse Isabella i en stor hovedrolle i København.

Det er sjette gang, at Royal Run bliver afholdt, når der den 20. maj skal løbes over hele landet, og alle danskere håber på at se kongeparret og deres børn Isabella, Christian, Josephine og Vincent i aktion

Første gang man afholdt Royal Run var tilbage i 2018 i anledning af, at kong Frederik fyldte 50 år.

Ifølge den officielle plan skal kong Frederik sætte Royal Run i gang i Fredericia, og så deltager kronprins Christian i Royal Run i Brønderslev, mens dronning Mary løber i Kalundborg – kong Frederik deltager også i Royal Run i Aarhus og om aftenen i 10 km-løbet i København.

Hvad mon Isabella og tvillingerne skal?

Men hvad så med prinsesse Isabella, prinsesse Josephine og prins Vincent?

Ja, de plejer at løbe familiemilen i København, og hvis dagsformen tillader det, så gør de tre yngste af kongeparrets børn det nok igen den 20. maj.

I så fald får prinsesse Isabella en stor hovedrolle, når hun som den første sammen med tvillingerne Josephine og Vincent løber af sted, når startskuddet har lydt.

Tidligere år har det været kongeparrets ældste, Christian, der har været anfører for det royale løbehold på familiemilen i København – men nu bliver det altså med stor sandsynlighed Isabella, der får den opgave.

Prinsesse Isabella med Mary og Josephine
Prinsesse Isabella med Mary og Josephine
Foto: Hanne Juul

Læs mere om: