7. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Det er et stensikkert tegn: Kongeparret tager hjem allerede tirsdag aften

Kong Frederik og dronning Mary forlader Kongeskibet Dannebrog. 
Kong Frederik og dronning Mary forlader Kongeskibet Dannebrog.
Foto: Kaspar Wenstrup
Alt tyder på, at det danske kongepar rejser hjem fra statsbesøget i Sverige allerede tirsdag aften.

Tirsdag aften sluttede kong Frederik og dronning Marys statsbesøg i Sverige, og de sagde farvel og tak for denne gang til det svenske kongepar.

Kort forinden havde det danske kongepar været vært ved et returarrangement på Kongeskibet Dannebrog, hvor de har boet under statsbesøget i Sverige.

Ved mange tidligere statsbesøg er de kongelige, danske gæster først taget hjem den efterfølgende dag, men alt tyder på, at kong Frederik og dronning Mary rejser allerede tirsdag aften.

Rejsen tilbage til Danmark er heller ikke så lang, som den har været på nogle af de mange andre rejser, kongeparret har været på.

Kort efter returarrangementets afslutning kunne man se, at hoffets personale kom slæbende med tasker og kufferter, og BILLED-BLADETs udsendte meddeler, at tasker og personale er på vej i retning mod lufthavnen.

Herunder kan man se, at hoffets personale og bagagen forlader Dannebrog tirsdag aften:

Hoffets personale gør klar til afrejse mod Danmark

Læs mere om: