Dronning Margrethe om sine nytårstaler: Jeg var så nervøs

Lige siden kong Frederik døde, blot 14 dage efter sin sidste nytårstale, har dronning Margrethe talt til danskerne hvert år den 31. januar kl. 18.00.

Det er halvanden måned siden, dronningen gik i gang med at skrive den nytårstale, vi skal høre i aften. Men selv om hun har læst den højt for sig selv adskillige gange, prøver dronningen ikke at lære den udenad. - Jeg er ikke skuespiller, siger hun

Dronningen gør meget ud af sine nytårstaler. Alligevel siger hun, at de første, hun holdt, var en omgang "lirum-larum-katten-gør-æg". Hvad mener hun med det?

- Jeg holdt mig lidt mere inden for den ramme, der havde været i min fars tid. Den var lidt mere afdæmpet. Men efterhånden fandt jeg ud af, at når folk vitterlig sad foran fjernsynet og gerne ville høre talen, så var det en god lejlighed til at sige noget, som jeg kunne stå inde for. Jeg kunne naturligvis også stå inde for det, når det ikke var særlig interessant. Men noget som jeg gerne ville sige. Sådan at folk fandt ud af, at jeg forsøger at tale til dem og ikke bare sådan op i hovedet på dem.

Var De nervøs i starten?

- Ja, jeg var meget, meget nervøs. Det har ikke været det allerførste år, men et år kan jeg huske, at jeg havde nogle perler på, der hang løst ned foran. Da jeg var færdig med talen, så jeg ned ad mig selv, og så at perlerne gik sådan ind og ud på egen hånd.

De var ikke bare ved at trille af snoren?

- Nej, det var simpelthen, fordi det hele gik sådan på mig, at perlerne hang og dinglede og slog i takt med mit hjerte. Det var efter, jeg havde talt, og det hele var færdigt. Man kunne ikke se det under talen, tror jeg, det var først bagefter, da jeg var færdig, og fjernsynet var slukket igen.

Er De stadig nervøs?

- Nej, men jeg er spændt. Man skal virkelig være koncentreret og være sikker på, at man har læst talen så meget igennem, at man kan den. Jeg ville aldrig drømme om at prøve at kunne den udenad. Men at man kender den, og man ved, hvor sætningerne går hen på siden og sådan nogen ting. Og at man får sagt de ting, man har skrevet ned i talen, sådan at det giver mening. Også at måden, man læser på, bliver lidt varieret, så det ikke bare bliver sådan badabadaba. For det er næppe særlig morsomt at høre på.

De får et oplæg til talen?

- Jeg får et oplæg fra statsministeriet i midten af november, som statsministeren er bekendt med og har set. Og så arbejder jeg sammen med kabinetssekretæren i tiden op til nytår med at få talen gennemarbejdet, sådan at den får en form og en ordlyd, som passer for mig. Så jeg også får sagt noget af det, jeg har lyst til at sige.

Kan De bringe Deres egne emner ind i talen?

- Ja, det kan jeg godt. Under alle omstændigheder bliver talen altid sendt tilbage, så statsministeren er bekendt med, hvad jeg faktisk kommer til at sige. For det er jo en officiel tale, og den er virkelig "ud af huset", så det skal være med statsministerens vidende, at jeg taler. Men måske får de emner, der har ligget i talen fra starten, en anden drejning, fordi jeg får fat i en side af emnet, som måske interesserer mig mere at tale om. Men det skulle ikke være noget problem, det har det aldrig været i hvert fald.