17. mar. 2017
Af Marianne Singer

Dronning Margrethe tager hele familien med til prins Richards bisættelse

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/bb-64164.jpg
Foto: Hanne Juul / Billed-Bladet
Regentparret deltager i prins Richards bisættelse i Berleburg sammen med kronprins Frederik og kronprinsesse Mary samt prins Joachim og prinsesse Marie.

Prinsesse Benedikte og hendes nærmeste får fuld støtte fra den danske, kongelige familie, når prins Richard bliver bisat tirsdag den 21. marts kl. 14.00.

Bisættelsen finder sted i Evangelische Stadtkirche i Bad Berleburg, og med i kirken er dronning Margrethe, prins Henrik, kronprins Frederik, kronprinsesse Mary samt prins Joachim og prinsesse Marie.

Det fremgår af kongehusets kalender.

LÆS MERE: Prinsesse Benedikte åbner slottet for særlig afsked

Derfor kan hele familien deltage

Flere vil nok undre sig over, at alle fra den kongelige familie kan deltage i bisættelsen i Tyskland.

Kongehuset oplyser til BILLED-BLADET, at så længe majestæten eller den valgte rigsforstander rejser ud og hjem samme dag, kan det godt lade sig gøre.

Officielle opgaver aflyst

Både kronprinsesse Mary og prins Joachim har udskudt officelle opgaver for at kunne deltage i bisættelsen.

Prins Richard døde pludseligt mandag den 13. marts 2017 på slottet i Berleburg.

Læs mere om: