28. feb. 2016
Af af Marianne Singer
Grevinde Alexandra efter bruddet: Jeg er kommet tættere på mine børn
Grevinde Alexandra.
Foto: Lars H. Laursen/BILLED-BLADET
Efter bruddet med Martin Jørgensen nyder grevinde Alexandra livet med sønnerne, prins Nikolai og prins Felix, som hun er kommet endnu tættere på. Det fortalte grevinde Alexandra, da hun lørdag overværede "Sylfiden & Tema og Variationer" på Det Kgl. Teater.
En strålende glad grevinde Alexandra ankom lørdag aften til Det Kongelige Teater i indre København. Sammen med sin tidligere hofdame og gode veninde, Christine Wiberg-Lyng, glædede grevinde Alexandra sig til at overvære dobbeltforestillingen "Sylfiden & Tema og Variationer". BILLED-BLADET spurgte grevinde Alexandra, om hun gør noget særligt for sig selv med den flotte udstråling, hun har for tiden. - Jeg nyder bare at være der, hvor jeg er. Jeg nyder livet, og hvis ikke for andet, så har alt det, der er sket, sørget for, at børnene og jeg er kommet endnu tættere på hinanden. Jeg troede ikke, det var muligt, men det er vi. Vi er et godt sted, lød det ærligt fra grevinde Alexandra om tiden efter bruddet med Martin Jørgensen. LÆS MERE: Grevinde Alexandra om skilsmissen