2. maj. 2024
Af Louise Rømer

Kongehuset deler nye billeder: Det lavede kongeparret på Dannebrog

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Lars H. Laursen
Kong Frederik og dronning Mary brugte tiden på flere ting, da de sejlede med kongeskibet Dannebrog fra København til Helsingør.

Torsdag klokken 12 gik kongeparret ombord på kongeskibet Dannebrog. Mere end tre timer senere anløb Dannebrog Helsingør Havn.

Nye billeder afslører, at kong Frederik og dronning Mary brugte tiden ganske fornuftigt.

Kongehuset har nemlig offentliggjort en række fotos, der er taget, mens kongeparret var til søs.

Her kan man se, at Mary og Frederik nød udsigten fra dækket – dronningen har desuden tilføjet en jakke til sit look.

Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Kongehuset
Dronning Mary og kong Frederik
Dronning Mary og kong Frederik
Foto: Kongehuset

På et andet billede står kong Frederik og spejder ud over havet med Kronborg i baggrunden.

Kong Frederik
Kong Frederik
Foto: Kongehuset

– Kanonerne på Batteriet Sixtus affyrede 27 skud, mens Kongeskibet passerede, hvorefter det 92-årige kongeskib fortsatte til Helsingør for at modtage salut fra kanonerne på Kronborg Slot.

Den traditionelle ombordstigning markerede starten på årets sejlsæson, der blandt andet bringer Kongen og Dronningen på rigsfællesskabstogt og sommertogt, skriver kongehuset på de sociale medier.

Læs mere om: