7. dec. 2016
Af Marianne Singer
Kronprinsesse Mary bød på gløgg og æbleskiver
Kronprinsesse Mary taler med Rebecca Pruzan.
Foto: Steen Brogaard/Mary Fonden
Der var julehygge på Amalienborg, da kronprinsesse Mary ønskede glædelig jul til Mary Fondens mange samarbejdspartnere.
Der var lagt op til en hyggelig eftermiddag i Frederik VIII's Palæ, da kronprinsesse Mary som formand for Mary Fonden bød indenfor til gløgg og æbleskiver.
Omkring 100 af Mary Fondens mange samarbejdspartnere deltog i den årligt tilbagevendende julereception i de stemningsfulde, kongelige lokaler.
Kronprinsesse Mary takkede for godt samarbejde
Arrangementet begyndte kl. 15 og de næste halvanden time tog kronprinsesse Mary sig god tid til at sige tak for det gode samarbejde i årets løb og ønske en glædelig jul.
Med til at sprede god stemning og julehygge var også resten af holdet i Mary Fonden, deriblandt direktør Helle Østergaard.
VIDEO: Kronprinsesse Mary blev æresdoktor i Moldova
Mary Fonden arbejder for at styrke fællesskabet og mindske social isolation.