13. mar. 2015
Af af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary i hovedrollen til prisfest i London

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/kronprinsessen_0.jpg
Lars H. Laursen / BILLED-BLADET
Ved Champions for change-gallaen i London holdt kronprinsessen tale og overrakte priser. Mary blev også selv hyldet.

Det eksklusive og eventyrligt smukke Banqueting House i London dannede rammen om Champions for change-prisfesten, hvor kronprinsesse Mary havde en hovedrolle.

Kronprinsessen var sammen med den engelske baronesse Hayman protektor for begivenheden, hvor tre markante personligheder blev hædret med priser for deres arbejde med at sætte fokus på kvinders og pigers rettigheder.

Kronprinsesse Mary holdt stærk tale

Inden prisoverrækkelserne holdt kronprinsesse Mary galla-aftenens hovedtale. Kronprinsessen fortalte blandt andet om sin seneste arbejdsrejse til Etiopien og om det barske møde med omskårede piger fra Afar-regionen. Intet blev pakket ind, da Danmarks kronprinsesse kommunikerede kontant til publikum om det alvorlige problem, der ødelægger livet for så mange kvinder i den tredje verden.

Den royale tale blev vel modtaget af det overvejende engelske selskab i Banqueting House's store festsal, og Mary blev hyldet af den næste taler på podiet. Efter prisoverrækkelserne var overstået og den skønne mad var nydt, hyggede kronprinsessen sig med de øvrige gæster, før prisfesten sluttede lidt over midnat.

Læs mere om: