Kronprinsesse Mary sejlede til kæmpe fest i Operaen
Kronprinsesse Mary kom sejlende i chalup til en fornem reception i Operaen i København tirsdag aften. Kronprinsesse Mary deltog som protektor for verdenssundhedsorganisationen WHO’s regionalkomité-møde.
Det blev en flot ankomst i det smukkeste septembervejr, man kan forestille sig.
Krydsede havnebassinet
Kronprinsessen sejlede tværs over havnebassinet fra Amaliehave-kajen, hvor hun blev modtaget af aftenens værter fra WHO og af Operaens personale. Der var naturligvis blomster til æresgæsten.
Se videoen: Kongefamiliens fantastisk flotte sejltur til OperaenHelt speciel spadseretur
Inden kronprinsesen steg om bord i chaluppen ved Amaliehaven, tilbagelagde hun et par hundrede meter til fods fra sin privatadresse på Amalienborg. Kronprinsesse Mary vakte en del opsigt og fik mange positive tilkendegivelser på sin korte, men bemærkelsesværdige tur hen til den ventende chalup.