10. okt. 2016
Af Ulrik Ulriksen

Kronprinsesse Mary til vigtigt møde om kræftbehandling

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20161006_jsu3916_copy.jpg
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET
Rigshospitalet dannede ramme om den årlige kongres om forskning på kræftbehandlingsområdet.
Kronprinsesse Mary deltog på Rigshospitalet torsdag i et helt særligt arrangement med lokale partnere i forbindelse med ESMO, som er en forkortelse for European Society for Medical Oncology.

På jagt efter effektiv kræftbehandling

ESMO-kongressen er en årlig kongres for forskere og behandlere inden for onkologi, hvor nye forskningsresultater og nye behandlingsmetoder udveksles i søgen efter den mest effektive kræftbehandling. ESMO 2016 har fået overskriften "From disease treatment to patient care". Således var der på møderne med læger og professorer samt den kongelige gæst fokus på det rent menneskelige aspekt i kampen mod en af de mest frygtede sygdomme i verden. Se videoen: Maiken fik kram og hæder af kronprinsesse Mary

Fandt plads i travl kalender

Kronprinsesse Mary har på det seneste haft en meget travl kalender, men hun havde alligevel fundet plads til det vigtige møde, og hun virkede fra starten veloplagt. Mary og flere af kongresprofilerne stillede blandt andet op til en lille fotosession, inden de for alvor gik i gang i mødelokalet.

Flot i gråt

På en iskold, blæsende aften, der understregede, at efteråret for alvor er kommet til København, var kronprinsessen flot i gråt design. Mary var i en Hugo Boss-top med elegant bælte samt mørke bukser og sko.
https://imgix.billedbladet.dk/20161006_jsu3873_copy.jpg
Foto: Jesper Sunesen/BILLED-BLADET

Læs mere om: