1. aug. 2009
Af af Trine Larsen
Lille prins Henriks rørende gave fra oldemor
Lille prins Henrik bar den fine lille medaljon, som han fik af sin oldemor under besøget i Frankrig, ugen før dåben.
Prinsesse Maries 91-årige farmor kunne desværre ikke være tilstede ved dåben - hun var alligevel indirekte med.
Prinsesse Maries 91-årige farmor, baronesse Odile de Sairigné, magtede desværre ikke at være med til lille prins Henriks barnedåb i Møgeltønder Kirke.
Alligevel havde hun sat et kærligt og uforglemmeligt aftryk på dagen ved at forære den lille prins en ganske særlig gave.
Gaven blev givet til prinsesse Marie, da hun, prins Joachim og lille prins Henrik for et par uger siden var i Sydfrankrig for at besøge hende og vise deres lille søn frem for hans oldemor.
Gaven er en medaljon af guld, som prinsesse Marie kunne give prinsen om halsen på dåbsdagen.
På den måde var prinsesse Maries elskede farmor, som hun er stærkt knyttet til, alligevel indirekte med i kirken. Den lille medaljon er præget med et kors og et lam, som er symbol på velsignelse.