20. aug. 2017
Af af Marianne Singer og Ulrik Ulriksen

Mary på tvillingernes første skoledag: Tiden går for hurtigt

Kronprinsesse Mary
Kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Kronprinsparrets yngste børn er startet i skole. Det blev en dag med tid til eftertanke for kronprinsparret.
I sidste uge kom den store dag. Dagen, hvor kronprinsparrets tvillinger, prinsesse Josephine og prins Vincent skulle starte i skole. Dagen, hvor far og mor måtte se deres yngste børn tage hjemmefra med skoletasker på ryggen, Kronprinsesse Mary lagde ikke skjul på, at det ikke var helt nemt at skulle sende parrets yngste børn i skole. Det minder hende uden tvivl om, hvor store alle fire børn efterhånden er ved at blive. Kronprinsparrets to ældste er allerede i fuld gang med skolelivet på Tranegårdskolen i Gentofte Kommune. Prins Christian begyndte i skole den 12. august 2011, og prinsesse Isabella var klar til 0. klasse den 13. august 2013. Er det også en stor dag for forældrene? Det er jo de sidste børn, der bliver sendt i skole nu ... Kronprinsesse Mary: – Ja, det er både en glæde og en lidt sørgelig dag. Kronprins Frederik: – En spændende dag! Kronprinsesse Mary: – De glæder sig. Hvad tænker De om, at det ligesom er det sidste hold, der skal i skole nu – medmindre De selvfølgelig får flere børn. (Mary griner) Kronprins Frederik: – Det er den rigtige vej, som alle ønsker for deres børn.

Mor har det lidt svært med det

Gør De dem nogle tanker omkring det, at det er sidste hold, der begynder? Kronprins Frederik: – Det er lidt spændende, at det er sidste kuld, der nu skal af sted – nummer tre og fire ud af fire skal af sted samtidig. Kronprinsesse Mary: 
– Men mor har det lidt svært med det. Jeg synes, at det er svært at se de sidste komme i skole. – Nu bliver de lidt større som skolebørn, pludselig vokser de og udfolder sig. De er væk hjemmefra på en anden måde end i børnehaven.
https://imgix.billedbladet.dk/20170815_hjp8266.jpg
Prins Vincent, prinsesse Josephine
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET
Tænker De, at tiden går for hurtigt? Kronprinsesse Mary : – Ja, det gør den bestemt!
https://imgix.billedbladet.dk/20170815_mho3109_copy.jpg
Kronprins Frederik, prins Vincent, prinsesse Josephine, kronprinsesse Mary
Foto: Hanne Juul/BILLED-BLADET

Læs mere om: