Prinsesse Marie medvirker i ny film
Det var hverken en amerikansk storfilm eller en ny dansk komedie, som lokkede prinsesse Marie i Vordingborgs lokale biograf mandag eftermiddag.
Det var derimod en film om digitale løsninger for menneker med autisme og prinsessen var meget begejstret efter premieren på den 25 minutter lange film.
Marie indledte filmen
- Filmen var rigtig god. Den viser hvor vigtigt det er for mennesker med autisme at kunne bruge ditigal værktøjer, til at få en bedre hverdag. Så det var meget spændende at se, sagde prinsessen, som selv medvirker i filmen.
- Prinsesse Marie indleder nemlig filmen, som blandt andet viser hvordan tablets og robotter kan give brugerne en struktureret hverdag, som er vigtigt for de fleste med autisme. Men også hjælp til at bage og gøre praktiske gøremål bliver nemmere, når beskederne fra en computer er de samme hver gang.