2. maj. 2024
Af Sofie Nymand

Se alle billederne: Kong Frederik og dronning Mary går ombord på kongeskibet for første gang som kongepar

Dronning Mary og kong Frederik
For første gang som kongepar gik Frederik og Mary ombord på kongeskibet Dannebrog. Se billederne.

De har flere gange taget turen ud til kongeskibet med chaluppen, men denne gang var det nu noget særligt.

For første gang som kongepar gik Frederik og Mary officielt ombord på kongeskibet Dannebrog. Og kursen var lagt: Fredensborg.

Torsdag flytter kongen og dronningens til familieslottet i Nordsjælland, og samtidig indleder de sejlsæsonen.

Først sejler de til Helsingør, og herfra kører de til slottet i Fredensborg.

Ombordstigningen fandt sted ved Nordre Toldbod, ikke langt fra Amalienborg. Imens blev der saluteret fra Batteriet Sixtus, og flere var mødt op for at sende kongeparret godt på vej.

Senere vil kong Frederik og dronning Mary blive modtaget i Fredensborg – dog uden det traditionsrige fakkeltog, som dronning Margrethe i sin tid blev mødt med. Og i år er de svajende flammer byttet ud med vajende flag.

Og det er ikke det eneste punkt, hvor Frederik og Mary gør det anderledes end deres forgænger.

Mens dronning Margrethe altid har boet på selve Fredensborg slot, har kongeparret fravalgt ”hovedhuset”. I stedet har de valgt at blive boende i Kancellihuset, som også var deres hjem, da de var kronprinspar.

Læs mere om: