24. mar. 2016
Af Ulrik Ulriksen

SE BILLEDERNE: Prinsesse Isabella og prins Christian på skovtur i påsken

Kronprinsparret og deres børn ligger normalt ikke på den lade side i påskedagene, der gennem årene har budt på meget godt. Blandt andet et helt specielt orienteringsløb i skoven ved Holte i 2014. Se alle de skønne billeder her.

Prins Christian og prinsesse Isabella er et par meget fysisk aktive børn, og der er som regel fuld gang i dem og deres yngre søskende prinsesse Josephine og prins Vincent samt deres forældre i løbet af påskedagene.

Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!

Verbier og Marselisborg

Tilbage i 2010 var de således i påskedagene på herlig skiferie i Verbier i Schweiz sammen med kronprinsparret, og flere af årene har der også været fuld gang i familie-påskehyggen på Marselisborg i Aarhus.

SE BILLEDERNE: Kronprinsesse Mary og børnenes herlige stunder i sneen

Familiehygge i skoven

For to år siden indledte prins Christian og prinsesse Isabella sammen med deres forældre påskeferien med at deltage i "Find Vej Dagen"-familieorienteringsløbet, der foregik i skoven ved Holte på Sjælland. Her viste Christian og Isabella, at de var ret gode til at læse kort og til at løbe af sted i fuld fart.

Prins Christian gav interview

Kronprinsesse Mary og kronprins Frederik nød at se deres børn give den gas i skoven, og de var også stolte af at se og høre deres børn give interview til både BILLED-BLADET og mange andre danske medier efter løbet. Prins Christian og prinsesesse Isabella fortalte pressen, at de syntes, det havde været sjovt at deltage i påske-orienteringsløbet, og at de lige efter løbet sammen med deres mor og far skulle videre for at trille påskeæg.

Læs mere om: