SE BILLEDET: Kronprinsesse Mary overværede hjertescanning af lille Karl Emil
Hjerteforeningens protektor, kronprinsesse Mary, besøgte Rigshospitalet for at se nærmere på Copenhagen Baby Heart, som er et nyt tilbud om hjertescanning af alle nyfødte børn.
SE DE 25 SJOVE BILLEDER: Kronprinsesse Mary og Mikkel Hansen sammen på håndboldbanen
Forskningsprojektet indebærer systematisk screening for hjertefejl hos nyfødte, ligesom der indsamles blod fra navlestrengen til en biobank.
Babyens hjerte bankede fint
Kronprinsessen fik mulighed for at overvære en hjertescanning af en tre dage gammel baby ved navn Karl Emil Holler Aagaard. Til stede i lokalet var overlæge Henning Bundgaard, overlæge Kasper Iversen samt overlæge Morten Hedegaard. Sidstnævnte kender kronprinsessen særdeles godt.
(artiklen fortsætter under billedet)
Kronprinsesse Mary mødte sin fødselslæge
Morten Hedegaard har hjulpet hende i forbindelse med fødslerne af Christian, Isabella, Vincent og Josephine på Rigshospitalet. Det var et behageligt gensyn for både Mary og Morten, der fik sig en god snak under det kongelige besøg på Riget.
Imponeret af Copenhagen Baby Heart-projektet
Kronprinsessen var meget imponeret af det, hun så på Rigshospitalet, og hun var i fint humør, da hun vinkede farvel til lægerne.
Fra Rigshospitalet kørte kronprinsesse Mary til Hotel d'Angleterre, hvor hun var æresgæst ved Hjerteforeningens legatfest.