19. aug. 2016
Af Ken Richter
SE VIDEO: Kronprinsesse Mary til EM for ponyer
Kronprinsesse Mary besøgte ridecentret Vilhelmsborg og åbnede også en helt ny skole i Aarhus.
Kronprinsesse Mary var klar med medaljerne ved EM for ponyer, som i år for første gang finder sted på ridecentret Vilhelmsborg ved Aarhus.
Alle ponyrytterne er under 16 år, og det danske hold sikrede sig sølvmedaljer foran Holland, mens Tyskland fik guld.
SE BILLEDERNE: Kongefamilien på cykeltur under OL
Efter besøget hos de flotte ponyer fortsatte kronprinsesse Mary til Aarhus midtby, hvor hun indviede den helt nye Frederiksbjerg Skole.
Her mødte den kongelige gæst 900 glade elever og medarbejdere, som stolte kunne vise deres moderne skole frem.
Det imponerende byggeri har kostet 260 millioner kroner, men så er der også klatrevægge, boldbaner på taget og genbrugt 400.000 sten fra den gamle skole, som tidligere lå på stedet.