VIDEO: Christian og Isabella i magisk leg med deres små søskende
Kronprins Frederik og kronprinsesse Mary overraskede alle, da de ankom sammen med deres fire skønne børn, prins Christian, 11, prinsesse Isabella, 10, samt tvillingerne prins Vincent og prinsesse Josephine på seks år.
Børnene havde ikke stået i det officielle program i forbindelse med åbningen af LEGO House i Billund.
En dejlig dag
Det blev til en dejlig dag for de kongelige børn, der storhyggede fra start til slut.
Allerede den festlige åbningsceremoni med sang, små Lego-film og smarte fodboldtricks morede børnene.
Kronprinsesse Mary holdt tale
Undervejs holdt kronprinsesse Mary en tale og fik de to yngste til at hjælpe sig med at lægge en symbolsk klods.
Der blev også tid til masser af leg, da kronprinsparret og deres børn blev vist rundt i Legos nye oplevelsescenter.
Vinkede fra balkon
Prins Christian, prinsesse Isabella, prins Vincent og prinsesse Josephine beundrede kæmpe legoskulpturer og legede begejstrede med legoklodser.
Bagefter gik kronprins Frederik og kronprinsesse Mary sammen med deres børn op på en af bygningens øverste etager og vinkede fra balkonen til de mange fremmødte på pladsen nedenfor.
Derefter var der tid til endnu mere leg med de spændende legoklodser, inden kronprinsfamilien derefter igen var på vej.