24. maj. 2016
Af Marianne Singer
VIDEO: Derfor leger kronprinsesse Mary med bamser
Der blev sunget, danset og leget med bamser, da kronprinsesse Mary var med til at lancere Mary Fondens antimobbeprogram "Fri for Mobberi" i først en legestue og derefter en daginstitution i Vallensbæk.
Der blev sunget bamsesange og puttet bløde, lilla "Fri for Mobberi"-bamser, da kronprinsesse Mary mødte søde dagplejebørn i Legestuen Sydstjernen i Vallensbæk. Kronprinsessen var kommet på besøg for at lancere Mary Fondens antimobbeprogram "Fri for Mobberi" til vuggestuer og dagpleje, og hun var helt med på de mange hyggelige og lærerige aktiviteter. Derefter var det tid til sjov på legepladsen ude i det dejlige solskinsvejr. Her var kronprinsessen ligeledes et hit hos børnene, som hun hurtigt fik kontakt med. Blandt andet fik lille Fatima på halvandet år kongelig hjælp med at rutsje ned ad rutsjebanen. LÆS MERE: Kronprinsesse Mary til fed skolefest
Kronprinsesse Mary har succes med sit projekt
Der blev også tid til at besøge daginstitutionen Stien kun få meter derfra, hvor flere glade børn spændt ventede på det kongelige besøg. "Fri for Mobberi" er et antimobbeprogram, som Mary Fonden og Red Barnet står bag. Det er allerede en succes i både børnehaver og 0.-2. klasser.Meld dig til BILLED-BLADETs nyhedsbrev og opdag en verden af fordele! Klik her!