VIDEO: Kronprinsesse Mary er smart i gul kjole til Reumertfest
Kronprinsesse Mary er med til at kaste glans over årets Reumertfest, der netop nu finder sted i Operaen i København. Kronprinsessen ankom for kort tid siden som aftenens sidste gæst, og var som altid velklædt til lejligheden, denne gang i en elegant gul kreation med flotte detaljer på overdelen.
Deltag i vores afstemning og vind drømmerejse
Kronprinsessen overværer showet, hvor landets største scenekunstpriser skal overrækkes for årets bedste og mest ekstraordinære præstationer.
LÆS MERE: Årets Reumert 2016: Her er de nominerede
Kronprinsesse Mary vil få fornøjelsen af at overvære skuespilleren Rasmus Botoft, der leder publikum gennem aftenens show, og han bliver akkompagneret af komikeren Nikolaj Stokholm, mens skuespilleren Bodil Jørgensen er den, der overrækker rosende ord og Reumert-statuetter til årets prismodtagere.
Den officielle del af aftenen, der også transmitteres live på DR K, ventes at slutte kl. 22.00.