VIDEO: Kronprinsesse Mary legede med børn
Kronprinsesse Mary havde en fantastisk eftermiddag i Ringsted, hvor hun åbnede det lokale kvindekrisecenters helt nye sansehave, som bød på masser af skønne overraskelser.
Kronprinsessen Mary blev varmt modtaget af drengen Daniel, der gennem en periode har haft sin gang i centret, hvor voldsudsatte kvinder kan søge støtte og tryghed. Lille Daniel tog kærligt Mary i hånden og viste hende rundt i sansehaven, der blandt andet har et hønsehus med fem fuldfede, fjerprydede beboere. Daniel spurgte, om Mary ville med ind til hønsene for at samle æg. Og det takkede æresgæsten naturligvis ja til.
Kronprinsesse Mary legede med børnene
Mary kiggede også på de mange fine blomster i haven og satte sig ved soppebassinet, hvor hun fik mulighed for at lege lidt med børnene. Et par drenge og piger hoppede rundt på nogle store sten i bassinet, mens Mary så på og var en smule nervøs for, at de små skulle falde i det lave vand og blive pjaskvåde.
Kronprinsesse Mary var også indenfor i krisecentrets boligafdeling, hvor hun kom helt tæt på flere af de hårdt prøvede beboere. Inden afgang fortalte Mary om sit syn på sansehavens betydning for voldsudsatte kvinder og deres børn, og hun understregede, at det for hende havde været en særlig stor oplevelse at få talt med et par af kvinderne, der med deres børn har søgt ly i centret.