20. apr. 2017
Af Ulrik Ulriksen
VIDEO: Kronprinsesse Mary skiftede soldateruniformen ud med civilt arbejdstøj
På en travl arbejdsdag med vigtige opgaver nåede kronprinsesse Mary både at være på job i militær uniform og i civilt dress.
Kronprinsesse Mary fik en helt særlig og stærk oplevelse, da hun besøgte Svanevig Hospice i Bandholm på Lolland.
Den kongelige gæst var berørt af mødet med beboere og ansatte på stedet, hvor man yder omsorg for uhelbredeligt syge og døende mennesker. Lederen af Svanevig Hospice var glad for at få royalt besøg.
Det var en god oplevelse for patienterne og så sandelig også for de ansatte. - Det er et stort skulderklap til de mange frivillige, der bringer liv og lys ind i patienternes hverdag, som de medmennesker de er, og hjælper til, der hvor de kan, sagde lederen Birgitte Bülow.