5. sep. 2014
Af af Henrik Salling

VIDEO: Kronprinsparret nedlagde krans for de faldne soldater

I dag er der flagdag for Danmarks udsendte.

Kastellet i København tog sig ud fra sin smukkeste side, da Flagdagen tog sin begyndelse fredag morgen.

Solen skinnede fra en dejlig blå himmel og skabte en smuk ramme for dagens traditionsrige begivenhed.

En lang række repræsentanter for regeringen og det officielle Danmark havde taget opstilling ved mindesmærket for de udsendte soldater, som i de seneste år har deltaget i missioner i udlandet og som for nogens vedkommende har betalt med deres liv.

https://imgix.billedbladet.dk/imedeen_450-skabelon.jpg

Dagens æresgæster, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, ankom som de sidste og nedlagde deres egen personlige krans med deres personlige monogrammer på båndene.

Kransenedlæggelsen var første del af tre begivenheder, som foregår i København i dag.

Senere skal parret til gudstjeneste i Holmens Kirke og dagen afsluttes med parade på Christianborg Slotsplads.

Se en video fra kransenedlæggelsen ovenfor.

Læs mere om: