
Bubber fylder 60: Sådan skal han fejres

Da Bubber vågnede i morges, 11. december, var det til flag og hygge.
Han fylder nemlig 60.
Da BILLED-BLADET fanger ham på telefonen onsdag formiddag, er han på cykel, men har tid til at tale om det runde tal, og hvordan det føles nu at være 60.
- Jeg har ikke prøvet det så mange timer endnu. Men altså, jeg vil så sige, jeg har været på vej i et godt stykke tid...
- Og det jeg kan glæde mig over er, at hver dag er absolut ikke blevet kedelig! Man kan fokusere på det der tal og dåbsattesten. Men på den anden side, så er det jo også genetik, og det er helbredet, det kommer an på i sidste ende. Der føler jeg mig vildt taknemmelig, at jeg stadig på en eller anden måde bare har nysgerrighed og overskud og generelt en kæmpe livslyst. Det må jeg sige, at det har jeg hele vejen!

Bubber: Jeg er glad, hvor jeg er
Han tænker ikke det store om, at der nu er et sekstal forest.
- I virkeligheden er det lige så slemt at blive nioghalvtreds. Eller enogtres. Når man er trediverne, tænker man på, da man var i tyverne. Når man er i fyrrene, da man var i trediverne. Og så kan det jo være, at når man bliver halvfjerds, man tænker: "Tænk hvis man blev tres i stedet for." Jeg glæder mig sgu der, hvor jeg er, siger han.

Alle børnene inviteret
Ud over morgenseancen bliver Bubber også fejret ved en reception på sin fødselsdag.
Her har han inviteret venner og familien, inklusiv sine voksne børn.
For nylig afslørede han, at han har kontakt til dem alle.
Læs mere om det her:
