20. aug. 2015
Af af Jan Bergman

Kom i Cirkus Arena med BILLED-BLADET

I anledning af Cirkus Arenas 60-års jubilæum i 2015 er det Signe Lindkvist og Uffe Holm der styrer manegen. De to har sammensat en forestilling, der byder på uforudsigelighed og gode grin.
I anledning af Cirkus Arenas 60-års jubilæum i 2015 er det Signe Lindkvist og Uffe Holm der styrer manegen. De to har sammensat en forestilling, der byder på uforudsigelighed og gode grin.
Foto: Arena
Cirkus Arena og BILLED-BLADET fortsætter traditionen med en helt særlig dag for både store og små.

Har du og din familie lyst til at gøre en forskel og samtidig få en fantastisk og uforglemmelig oplevelse med flyvende mennesker, klovnenumre, elefanter, rulleskøjtekunstner, yndefulde heste og meget mere? Når Cirkus Arena kommer til byen, er det med internationale topartister og to særdeles veloplagte sprechstallmeistre, som nok skal sætte gang i løjerne i det røde og gule cirkustelt.

I anledning af Cirkus Arenas 60-års jubilæum i 2015 har Benny Berdino overladt cirkusmanegen til Signe Lindkvist og Uffe Holm. De to har sammensat en forestilling, der byder på uforudsigelighed og gode grin.

Lørdag d. 5. september 2015 kl. 15.30 på Charlottenlund Fort præsenterer organisationen ”Familier med kræftramte børn” i tæt samarbejde med Cirkus Arena og BILLED-BLADET en helt fantastisk forestilling for hele familien

Cirkus Arena har valgt at stille hele deres flotte 60-års jubilæums cirkusforestilling til rådighed for organisationen, hvilket betyder, at alle billetindtægter fra netop denne forestilling går ubeskåret til ”Familier med kræftramte børn”. Billetterne fås fra 160 kr.

Det hele foregår i Charlottenlund, hvor teltet bliver stillet op på cirkuspladsen i nærheden af Fortet.

https://imgix.billedbladet.dk/logof-amilier-med-kraeftramte-boern.jpg

Det kan du opleve

En jubilæumsforestilling med det bedste cirkus fra hele verden. Der vil traditionen tro være mulighed for at opleve masser af dyr - både elefanter, hunde og heste - og farlige stunts. Motorcykelartisterne Diorio Truppe byder på et legendarisk motorcykelnummer, hvor de som en bisværm suser rundt i metalkuplen ”Globe of Death”. I år vil hele syv motorcykler køre samtidigt – med livet som indsats og døden som modstander. I cirkusmanegen kan man desuden møde en vaskeægte kanonkonge, opleve tryllenumre, man umuligt kan gennemskue, følge smidige akrobater i deres elegante luftkunster, beundre yndige cirkusprinsesser og så selvfølgelig lade sig underholde af Uffe og Signe, der styrer slagets gang i et hæsblæsende tempo. Aftenen vil naturligvis være indhyllet i den gode gamle, og altid fortryllende, cirkustemning. ”Cirkus er en totaloplevelse”, siger cirkusdirektør Benny Berdino, ”Cirkus er hele pakken – duften af savsmuld, popcorn, candyfloss og så sandelig også dunsten fra staldene.”

https://imgix.billedbladet.dk/diorio_truppe.jpg
Motorcykelartisterne Diorio Truppe byder på et legendarisk motorcykelnummer, hvor de som en bisværm suser rundt i metalkuplen ”Globe of Death”. I år vil hele syv motorcykler køre samtidigt – med livet som indsats og døden som modstander.

Læs mere om: