Morten Resen til TV-GULD-fest: Jeg savner mine kolleger
Morten Resen stoppede som vært på "Go' morgen Danmark" for lidt over et år siden, men fredag aften genså han flere af sine gamle kolleger.
Den 38-årige TV-vært var nemlig blandt gæsterne til BILLED-BLADETs TV-GULD-fest på Hotel d'Angleterre sammen med sin hustru Marlene.
Jeg har virkelig glædet mig
- Det føles lidt som at komme til en gammel-elevfest, hvor man møder alle sine venner igen, fortalte Morten Resen til BILLED-BLADET og tilføjede:
- Jeg savner mine gamle kolleger rigtig meget, så jeg har virkelig glædet mig til i aften.
Vender ikke tilbage til morgen-TV
Morten Resen meldte i februar ud, at han har valgt at sige op på TV 2 og derfor ikke vender tilbage til morgenprogrammet.
Han er nu blevet iværksætter og har lavet en App med navnet GoLittle, der henvender sig til rejseglade børnefamilier.
VIDEO: Årets TV-GULD - gik du glip af ankomsten?
Husk, at BILLED-BLADET på torsdag den 16. marts har et stort festtillæg med alle billederne fra TV-GULD-festen: De glade vindere, de smukke kjoler, kærligheden, dansegulvet og alle de andre dejlige øjeblikke.