
Dennis Knudsen letter hjertet: Sådan går det med kærligheden

I april afslørede Dennis Knudsen, at han udvider familien.
Foruden at have sønnerne Lucas og Noah skal han også være far til et hold tvillingepiger, der ventes at ankomme i september.
Nu har han en drøm for sit kærlighedsliv.
En drøm
For Dennis Knudsen har en drøm om en dag at få en kæreste.

Det afslørede han, da han var til Danish Beauty Awards med sin 27-årige ven Rommi.
- Det er en god kammerat, der hedder Rommi. Der er slet ikke noget kæreste i det her, fortalte Dennis Knudsen til pressen.
- Jeg vil gerne have en kæreste, det er ingen hemmelighed, uddybede han.
Kender familien
Der var stor interesse for venneparret, der har kendt hinanden længe.

- Det er meget nyt for os at mødes på den her måde, men vi har faktisk kendt hinanden i rigtig lang tid, fortalte Dennis Knudsen.
Rommi har også en relation til Dennis Knudsens to sønner.
- Jeg er altid glad for at komme og hjælpe lidt med børnene, fortalte Rommi.
- Man skal have nogle unge mennesker ind i sit liv, når man nu har fået unge børn, så man kan få lidt ung energi ind, fulgte Dennis Knudsen.
På date
Til sidst forklarede de to venner også, at man godt kunne kalde deres deltagelse i arrangementet for en date.

- Kan man ikke godt kalde det en date? spurgte Dennis Knudsen.
- Det kan man vel godt. En date som gode venner, svarede Rommi.

Dennis Knudsen understregede dog, at de ikke er kærester.