76 år i dag: Michael Douglas glad for at møde Frederik og Mary
I dag kan den amerikanske skuespiller Michael Douglas fejre sin 76-års fødselsdag.
Fantastiske Michael Douglas
Han har været med i en perlerække af film og er især kendt for ”Nu går den vilde skattejagt”, ”Wall Street” og ”Iskoldt begær”.
Michael Douglas blev i 2000 gift med den 25 år yngre Hollywood-skuespiller Catherine Zeta-Jones, som han har sønnen Dylan og datteren Carys med.
Stjernetræf i New York City
I 2011 havde Douglas den store fornøjelse at møde kronprins Frederik og kronprinsesse Mary på stadion til en american football-kamp i New York City med hans favorithold New York Jets.
Verdensstjernen og kronprinsparret fik sig en god og venskabelig snak, inden kampen blev sat i gang af dagens æresgæst kronprins Frederik.
Michael Douglas har mødt Frederik tidligere
Til BILLED-BLADETs udsendte fortalte Michael Douglas, at han var glad for at møde kronprinsesse Mary og kronprins Frederik, og så fortalte han, at han mange år tidligere havde mødt kronprinsen i Californien.
Det var en god og sjov oplevelse for både Michael og Frederik ifølge dagens 76 års fødselar.
Meget mere i BILLED-BLADET
I denne uges BILLED-BLADET kan du se alle de nye billeder fra og læse alt om prins Joachim og prinsesse Maries fantastiske dag i Paris.
Vi talte med både Joachim og Marie på dagen, der bød på så meget godt efter en svær sommer præget af prins Joachims blodprop i hjernen.
Og så har dronning Margrethe i den forløbne uge budt på en skøn nyhed, der har vakt glæde og beundring både i Danmark og i udlandet.