Årets juleborde er klar: Fem kendte danskere har dækket op
For 59. år i træk inviterer Royal Copenhagen til magisk julestemning i deres flagskibsbutik i hjertet af København, hvor de har inviteret fem prominente navne i dansk kultur ind, for at skabe deres fortryllende julebord.
Tematikken for årets udstilling har været ”en fortryllet jul”. Det har tvunget Bente Scavenius, Adam Price, Frederikke Legaard, Søren Le Schmidt og duoen Anja Vang Kragh og Mia Steensgaard til at udforske de drømme og tankestrømme der opstår, når kreativiteten slippes løs.
Naturligvis med udgangspunkt i egne faste juletraditioner og deres individuelle kunstneriske tanker, der kun kan få fantasien til at sætte grænser.
De fem udstillede borde kan ses i flagskibsbutikken på Amagertorv 6 fra nu og frem til årsskiftet, og du kan få en lille smagsprøve i galleriet øverst.