15. nov. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Årgang 0-Lene fortæller: Sådan går det Emma nu

Emma Josefsen
Emma Josefsen
Foto: Thomas Laursen
Emma Josefsen fra "Årgang 0" har længe drømt om at læse erhvervsøkonomi, men nu har hun fået nye planer, fortæller hendes mor.

Siden Emma Josefsen blev født i 2000, har danskerne kunnet følge hendes opvækst i ”Årgang 0”.

Det er nogle år siden, at den populære programrække sluttede, og siden er der sket meget i den nu 21-årige tv-stjernes liv.

Mange planer for fremtiden

For knap halvandet år siden blev Emma student, og hun har i dag fuld fart på tilværelsen.

- Emma har sit andet sabbatår og bor hjemme og arbejder som handicaphjælper. Hun skal rejse seks uger til foråret til Japan og Indonesien, og til januar 2023 skal hun i militæret i fire måneder. Derefter skal hun nok studere. Emma vil gerne læse psykologi, fortalte hendes mor, Lene Josefsen, da BILLED-BLADET mødte hende til modeshow i Aarhus med de øvrige ”Årgang 0”-mødre.

Nye drømme

Emmas plan har ellers i lang tid været, at hun skulle læse erhvervsøkonomi, men nu har den 21-årige ”Årgang 0”-stjerne altså fået nye drømme.

- Hun er kommet ud at arbejde i en børnehave som pædagogmedhjælper og fandt ud af, at det var megafedt. Så nu vil hun gerne læse psykologi og have noget med autistiske børn at gøre. Hun har en lillebror, der er autist, så det har fanget hende, at hun gerne vil gøre en forskel dér, så det er planen, lød det fra Lene Josefsen.

https://imgix.billedbladet.dk/emma_josefsen_aargang_0_tsl_20200119_0259_1_1.jpg
Emma med sine forældre, Poul-Erik og Lene.
Foto: Thomas Laursen

Læs mere om: