20. jan. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Årgang 0-Stephanie glæder sig: Nu sker det endelig

Stephanie Siguenza
Stephanie Siguenza
Foto: Mikael Rieck
Stephanie Siguenza går en helt ny hverdag i møde fra den 1. februar.

Meget er sket, siden Stephanie Siguenza stoppede i TV 2-programmet i ”Årgang 0”. For to år siden blev hun for eksempel gift med Jeff, som hun bor sammen med i Slagelse.

Stephanie boede i flere år under samme tag som sin svigermor, Annisette, som hun var meget tæt med, og det var derfor også en stor sorg og et kæmpe chok, da familien mistede hende, efter hun i december 2022 faldt om med et hjertestop.

Dødsfaldet vendte op og ned på familiens liv og fik Stephanie til at tage en afgørende beslutning – hun indså nemlig, at hun gerne vil være sygeplejerske ligesom både sin mor og svigermor.

Stephanie var ellers gået i gang med læreruddannelsen, men fandt ud af at det ikke var det helt rigtige.

Det seneste år har Stephanie arbejdet som lærervikar, og nu er hun klar til en ny hverdag.

- Jeg venter bare på, at studiet starter. Det gør det 1. februar, fortalte den snart 24-årige tv-stjerne, da BILLED-BLADET mødte hende til Reality Awards.

Hun fulgtes med en gruppe veninder, mens manden Jeff var blevet hjemme.

- Han ligger derhjemme. Han var selv i byen i går, forklarede Stephanie.

- Vi har lejet et hotelværelse ikke langt herfra, og så har vi ren tøsehygge, sagde hun med et smil.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-01-20/reality-awards-2024-rod-lober-149-13jan24_1sl9280.jpg
Stephaie Siguenza omgivet af sine veninder til Reality Awards.
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: