Årgang 0-Stephanie skal giftes
Det har været et begivenhedsrigt efterår for Stephanie Siguenza, som i oktober udgav bogen ”Fra Årgang 0 til frihed”, og nu afslører hun, at der er sket endnu en stor ting i hendes liv.
Kæresten Jeff har nemlig friet til hende.
Det afslører hun i et opslag på Instagram, som BILLED-BLADET har fået lov til at dele.
”Den 30. oktober 2020 var dagen, hvor Jeff fortalte, at jeg har hans evige støtte og kærlighed for altid. Efter tre år med latter hver dag. Tre år med uendelige mængder kærlighed. Tre år med samme dejlige ansigt så skal det være dig og mig for altid. Love you,” skriver Stephanie i opslaget, hvor hun også har delt et kærligt billede af hende og kæresten Jeff.
Her kan man også se et billede af den flotte ring, som Stephanie har fået af ham.
Det unge par bor sammen hos hans forældre, hvor de har fået indrettet deres egen lille lejlighed på førstesalen. De holder begge sabbatår, og Stephanie drømmer om på et tidspunkt at uddanne sig til lærer.