Ærlig Jeanette Ottesen om det seneste års tid: Det hårdeste jeg nogensinde er blevet udsat for
Det er benhårdt at være alene med to børn som mor, og det lægger den tidligere supersvømmer Jeanette Ottesen ikke et splitsekund skjul på.
Det seneste års tid har Jeanette på sin egen krop mærket, hvor hårdt det kan være at leve på denne måde efter sit stop som elitesvømmer og medaljesluger for bare to år siden.
Der er sket meget i Jeanette Ottesens liv
– Det er lidt mere end to år siden, og jeg kan ikke helt forstå, der er gået så lang tid. Det er godt nok gået stærkt. Der er sket meget i mit liv på de her to år, siger 35-årige Ottesen til Ekstra Bladet.
Hun bliver spurgt om, hvordan det har været at være alenemor til to det seneste års tid.
– Det er det hårdeste, jeg nogensinde er blevet udsat for i mit liv. Det må jeg sige, kommer det ærligt fra Jeanette Ottesen, der har datteren Billie-Mai på fem år og sønnen Harley, som blev et år i september.
Begge børn har hun sammen med eksmanden Marco.