Alberte Winding modtog hæderskronet pris: Dette mærkværdige sted gemte hun statuetten
Alberte Winding blev modtageren af Danish Music Awards’ Ærespris 2023, hvor "Lyse nætter"-sangerinden skulle en tur på scenen for at takke for den fornemme pris.
– Tusind tak, jeg er så kæmpe glad for at skulle modtage denne pris. Det har allerede flettet sig ind i måden, jeg ser mit virke på, og det er et skulderklap, der føles rørende og rart, 40 år inde i arbejdslivet, fortalte Alberte Winding.
Alberte Winding fik også en flot statuette, som hun kunne få med hjem som et evigt minde.
Men hvad gør man så med statuetten, når man er midt i en fest til Danish Music Awards, og man gerne vil slå sig løs og danse hele natten uden en statuette ved hånden?
Det havde Alberte Winding en smart løsning på.
Hun gemte nemlig statuetten i garderoben, hvor statuetten også fik et garderobenummer.
Det viser Alberte Winding i et billede på Instagram, hvor hun skriver, at hun var glad for, at hun huskede at få statuetten med hjem fra garderoben.