20. okt. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Amaryllis August spiller Laura i Familier som vores: Her er hendes kendte forældre

Amaryllis August
Amaryllis August
Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2
Amaryllis August debuterer som skuespiller med sin rolle i "Familier som vores". Talentet har hun ikke fra fremmede.

Søndagsserier har herhjemme været populære i mange år, og i denne uge er der premiere på en ny en af slagsen.

”Familier som vores” er titlen på Thomas Vinterbergs nyeste værk. Handlingen udspiller sig i fremtidens Danmark midt om sommeren, idet regeringen pludselig beslutter at evakuere hele Danmark som følge af den stigende vandstand.

Nikolaj Lie Kaas, Paprika Steen, Esben Smed og Magnus Millang er alle en del af det stjernespækkede cast, men blandt en af hovedrollerne er der også et helt nyt ansigt, som danskerne skal lære at kende.

Fra tv-serien "Familier som vores" på TV 2
Amaryllis August spiller over for blandt andre Paprika Steen, der spiller hendes mor, Fanny.
Foto: Per Arnesen/Zentropa/TV 2

Amaryllis August spiller den unge student Laura i ”Familier som vores”, og hun er bestemt ikke den eneste i sin familie, der beskæftiger sig med film og tv.

Amaryllis er – som efternavnet antyder – datter af filminstruktør Bille August. Hendes mor er skuespilleren Sara-Marie Maltha.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-10/_HAN7850-%281%29.jpg
Sara-Marie Maltha, Bille August og Amaryllis August i 2021.
Foto: Hanne Juul

Begge var med til gallapremieren for nogle uger siden, hvor de første fire afsnit af ”Familier som vores” blev vist.

- De synes, den er rigtig fin, og de var meget rørte og synes, det er helt vildt irriterende, de skal vente så lang tid på at se de næste episoder. De var rigtig stolte og glade på mine vegne, fortæller Amaryllis om sine forældre.

Hun har i mange år drømt om at blive skuespiller, men hun har ikke haft modet til at springe ud i det før nu.

- Jeg har altid været meget genert. Jeg kan se min familie gøre det og være så gode til det, så jeg har følt mig tryg og inspireret af dem. Personligt har jeg været genert og tænkt, jeg ikke var god nok til det. Men så kastede jeg mig ud i det og er blevet mødt af søde mennesker, lyder det videre fra den 21-årige skuespiller, som man kan følge de næste mange søndage i ”Familier som vores” på TV 2.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-10-10/20241003-Familier-som-vores-Pressedag-BB-SH-121_1SL3964.jpg
Amaryllis August
Foto: Søren Jul Lamberth

Læs mere om: