Anders Fogh afslører, hvordan han og Anne-Mette reagerede på dronningens tale nytårsaften
Der var gjort klar til en hyggelig aften hjemme hos Anders og Anne-Mette Fogh Rasmussen, hvor det tidligere statsministerpar skulle fejre nytår sammen.
Parret havde som sædvanlig sat sig klar i sofaen, hvor de traditionen tro, skulle se dronningens nytårstale. Men nytårstalen i år var en helt særlig en af slagsen.
Det var nemlig året, hvor dronningen valgte at overbringe nyheden om, at hun abdicerer den 14. januar efter 52 år på tronen.
– Anne-Mette og jeg vi var alene og holdte nytårsaften sammen. Som sædvanlig så vi dronningens nytårstale sammen, og jeg tror, at jeg var ligeså overrasket som alle andre, fortæller Anders Fogh Rasmussen til BILLED-BLADET, da vi møder ham ved Christiansborg Slot.
Anders og Anne-Mette Fogh Rasmussen har været sammen i mere end 45 år. De mødte hinanden til en fest i Kirke-Hyllingehallen, da Anne-Mette Fogh Rasmussen var 18 år gammel.