28. maj. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Anders Lund Madsen er blevet far til otte: Sådan går det med datteren Viis

Anders Lund Madsen
Anders Lund Madsen
Foto: Gregers Overvad
Anders Lund Madsen og Karin Prehst Lund Madsen blev tidligere på året forældre til datteren Viis, og i sidste uge havde de hende med til bogreception.

Anders Lund Madsen ved om nogen, hvordan det er at blive forælder, og tidligere på året oplevede han det for ottende gang.

Datteren Viis kom til verden for cirka tre måneder siden.

- Det er mit ottende barn, så på den måde er der en vis repetition over det. Men det er altid spændende at se, hvad det er for et barn. Det gode ved at få mange børn er, at det begynder at være sjovt at sammenligne. Der er mere empirisk materiale. Der var en lille krise omkring fem børn, men det er jeg kommer over. Nu kører vi. Det er klart nemmere at have fem hjemmeboende børn end fire. De begynder at passe hinanden og lege med hinanden. Jeg havde kun én bror, og han gad ikke rigtig lege. Men når der er fem børn, er der som regel én, der godt gider. Jeg kan godt anbefale det, forsikrede Anders Lund Madsen, der i efteråret fyldte 60 år, da BILLED-BLADET mødte ham til bogreception.

Opgave: Reception på børnebogen ”Sådan bliver du en havfrue”, der er skrevet af Karin Prehst Lund Madsen.   Tid og sted: Klokken 16-17. Hos Gyldendal, på hjørnet af Klareboderne og Pilestræde, 1150 København K Fotos: Familie og kendte gæster   Journalist: Laura Hansen, 61765109
Karin Prehst Lund Madsen og datteren Viis.
Foto: Gregers Overvad

Hans hustru, 42-årige Karin Prehst Lund Madsen, har netop udgivet børnebogen ”Sådan bliver du en havfrue”, og hun havde lille Viis på armen, mens gæsterne strømmede til Gyldendals lokaler.

- Hun er et utrolig roligt barn. Det har alle vores børn været. Det er måske også grunden til, vi har fået så mange, fortalte den nybagte mor til fem.

Hun regner med, at det er sidste gang, de har udvidet familien.

- Ja, men det sagde vi også efter nummer tre. Men det er det. Der kan ikke være flere i bilen, smilede Karin Prehst Lund Madsen, som har børn i alderen 0-12 år.

Anders Lund Madsen har desuden tre voksne børn fra sit første ægteskab.

Opgave: Reception på børnebogen ”Sådan bliver du en havfrue”, der er skrevet af Karin Prehst Lund Madsen.   Tid og sted: Klokken 16-17. Hos Gyldendal, på hjørnet af Klareboderne og Pilestræde, 1150 København K Fotos: Familie og kendte gæster   Journalist: Laura Hansen, 61765109
Anders og Karin Prehst Lund Madsen med deres fem fælles børn.
Foto: Gregers Overvad

Læs mere om: